Økonomisk smalhals og uenighed om Putin-regeringens krisestrategi udløste i weekenden demonstrationer i flere russiske byer.

Et par tusinde mennesker gik lørdag på gaden i Vladivostok, hvor forhøjelse af importafgifter for udenlandske biler har skabt en folkelig protestbevægelse, der har rettet sin vrede direkte mod landets magthavere. De største regerings-kritiske møder blev dog arrangeret af kommunistpartiet, der afholdt protester i over 20 byer, ifølge Kommersant. “Ingen kapitalisme – ingen krise” stod der på nogle deres bannere under demonstrationen i Moskva.

Det Putin-loyale parti, Forenet Rusland, svarede igen med talstærke demonstrationer i 32 russiske byer, størst i Moskva, hvor omkring 5.000 Putin-støtter samledes på Manegepladsen nær Kreml. “Folket – Medvedev – Putin. Sammen sejrer vi,” lød parolen her.

Den liberale opposition var til gengæld næsten fraværende. I Moskva demonstrerede to mindre grupper fra den Kreml-kritiske paraplyorganisation “Et andet Rusland”. Nogle af de under 100 demonstranter blev angrebet af ukendte maskerede gerningsmænd (artikel på russisk). Under en anden mindre demonstration blev lederen af det forbudte nationalbolsjevikiske parti, Eduard Limonov, anholdt.

Weekendens demonstrationer understregede, at kommunistpartiet stadig er det største oppositionsparti. Krisen og den stigende arbejdsløshed har tilsyneladende gavnet partiet, der ønsker at nationalisere store dele af økonomien og genindføre sovjettidens socialpolitik. Partiet har desuden stor succes med at spille på nostalgien for sovjettiden, der er stærk især hos den ældre generation.

Den liberale opposition kritiserer kommunisterne for i realiteten at være i lommen på magthaverne, da partiet ofte har støttet Putin-regeringens forslag i det russiske parlament, Dumaen. På det seneste har kommunisterne dog stemt mod flere af regeringens krise-pakker især hvad angår økonomiske støtte til de store russiske virksomheder. Kommunisterne er det eneste oppositionsparti, der er tilbage i Dumaen.

Denne weekend var kommunistrene dog ikke ene om de røde faner. En gruppe tidligere sovjet-officerer samledes således nær monumentet for opstanden i 1905. De sagde nej til at flytte Lenin fra den Røde Plads, nej til reformer af hæren og nej til Vladimir Putin.