I årevis kæmpede de på hver sin side under de blodige tjetjenske krige. Nu vil de sætte sig ned og tale sammen. Den tjetjenske oprørsleder Akhmed Sakajev, der er bosat i London, åbner i et interview med den russiske avis Kommersant op for dialog med den Moskva-tro præsident i Tjetjenien, Ramsan Kadyrov.

“Vi har gentagne gange sagt, at vi er åbne over for dialog med alle parter herunder Ramsan Kadyrovs repræsentanter,” siger han til avisen.

Også en repræsentant for den tjetjenske præsident erklærer sig i samme avis rede til at tale med oprørslederen.

“Ramsan Kadyrov har gennem medierne bedt Sakajev om at vende tilbage og således støtte op om genopbygningen af den Tjetjenske republik”, siger Lema Gudajev, talsmand for Kadyrov.

En tilnærmelse mellem de to er en bemærkelsesværdig udvikling efter to tjetjenske krige og flere års fortsat guerillakrig mellem oprører på den ene side og russiske soldater og Moskva-loyale tjetjenere på den anden side.

De seneste år har Kadyrov styret Tjetjenien med jernhånd og mødt hård kritik blandt menneskeretsgrupper. Men samtidig er sikkerhedssituationen i Tjetjenien i hans regeringstid blevet bedre, ligesom genopbygningen efter de ødelæggende krige for alvor har taget fart. Der forekommer stadig sporadiske sammenstød med oprørsstyrkerne.

Akhmed Sakajev er en af de eneste tilbageværende ledere fra den oprindelige, mere moderate, tjetjenske løsrivelsesbevægelse. I 2002 blev han centrum for en større diplomatisk fejde mellem Danmark og Rusland, da han besøgte Danmark for at deltage i den Tjetjenske Verdenskongres. Rusland krævede ham udleveret mistænkt for terror, men det blev afvist af en dansk dommer grundet manglende beviser. Herefter fortsatte Sakajev til Storbritannien, hvor han senere fik status som politisk flygtning.

Der var i august i år rygter om en tilnærmelse mellem Kadyrov og Sakajev, hvilket Sakajev dog afviste.

De tjetjenske oprørere er i dag splittet og Sakajev har langt fra samme indflydelse som tidligere. Sakajev brød i 2007 med den daværende oprørsleder, Doku Umarov, der slog ind på en stærkt islamistisk linje og gjorde skabelsen af et kaukasisk emirat i det sydlige Rusland til sit mål. Modsat kæmpede de tjetjenske oprører i første halvdel af 1990erne for en sekulær tjetjensk stat. De islamistisk indstillede er i dag langt i overtal blandt de tjetjenske oprørere i området.

Det står dog ikke klart, hvordan Sakajev i givet fald skulle vende tilbage til Tjetjenien, som Kadyrovs talsmand angiveligt foreslår. Rusland kræver ham fortsat udleveret fra Storbritannien og retsforfulgt, hvilket Storbritannien afviser af frygt for, at han ikke vil få en fair retssag.

Den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, er tilsyneladende heller ikke i humør til dialog. Så sent som i denne uge anklagede tjenesten Sakajev for at opbygge nye militante grupper i området (mere på russisk her).

Læs mere om Tjetjenien

Kampen om tjetjenernes hjerter

Det faderløse Tjetjenien

Kadyrov: Tjetjenien stærke mand strammer grebet