Ned. Ned. Ned. Det er kun gået en vej for den russiske rubel, siden finanskrisen for alvor bed sig fast i Rusland. Rubelkursen nu er den laveste i seks år ifølge Bloomberg, så man nu – som det fremgår af billedet – skal smække mere end 40 rubler i skranken for at få en enkelt euro.

Og hvad så, kunne man spørge? Jo, i Rusland tiltrækker emnet valutakurser sig for det første noget mere opmærksomhed end hos en gennemsnitlig dansker. Om ikke andet så fordi kurserne står og blinker festligt over vekselboderne overalt i de russiske byer.

Men interessen skyldes også dyrekøbte erfaringer. Enhver russer over 14 husker nedsmeltningen i 1998, hvor rublen røg ned under gulvbrædderne og tog pensionsopsparingen med sig i faldet.

I årevis var det derfor ganske almindeligt at få lønnen udbetalt i dollar, at købe hus i euro og at gemme en del af opsparingen i hård valuta under sofaen. Og det er det stadig, selvom den lange økonomiske optur siden 2000 ellers var begyndt at sende den udenlandske valuta på tilbagetog. Indtil for nyligt var russerne sågar begyndt at turde stole på den lunefulde rubel, der i flere år har viste sig overraskende stabil. I jubelåret 2007 blev den russiske regering endda så kæphøj, at den krævede, at myndigheder ikke længere måtte bruge ordet “dollar”. Det forslag viste sig dog i praksis umuligt at gennemføre.

Nu går det så ned ad bakke igen. Russerne veksler igen til hård valuta. Og selvom krisen foreløbigt slet ikke kan sammenlignes med 1998, så ser faldet ud til at fortsætte, i hvert fald indtil olieprisen igen går i vejret. For den russiske økonomi – og dermed rublen – følger olien med milimeterpræcision.

Det er altsammen træls for de, der får løn i rubler og betaler husleje i euro. Og vice versa. En bekendt af denne blogskribent fik således følgende alternative nytårshilsen:

“Må dine indtægter blive i euro og dine udgifter i rubler!”

Amen!

Links:
Gazeta.ru
Rubler og skrupler