En journalist fra en regionalavis i Moskva-forstaden Khimki er død under mystiske omstændigheder. Sergei Protazanov blev i går indlagt på hospitalet efter at være blevet fundet livsløs i sit hjem. Han døde senere på hospitalet. Ifølge politiets foreløbige undersøgelse kan han være blevet forgiftet. Sergej Protazanov arbejdede for avisen “Grazjdanskoje Soglasije,” der har trykt en række artikler om miljøsvineri og valgsvindel ved det seneste lokalvalg i Khimki.

Der er modstridende meldinger om omstændighederne ved hans død. Politikilder siger på baggrund af angivelige vidneudsagn fra familiemedlemmer, at Protazanov var begyndt at drikke, og at der blev fundet smertestillende medicin nær den bevidstløse journalist, skriver Radio Free Europe. Men Oleg Mitvol, en kendt tidligere ledende embedsmand fra Ruslands miljøagentur, er ikke i tvivl om, at dødsfaldet har forbindelse til de seneste anslag mod journalister i forstaden.

“Jeg tror ikke at en journalist fra ‘Grazjdanskoje Soglasije‘ - den eneste som endnu ikke er blevet angrebet - døde tilfældigt af et nervesammenbrud. Jeg tror ikke på den version”, siger han til Kommersant.

I november sidste år blev chefredaktøren for en anden avis i Khimki, Khimkinskaja Pravda, tæsket næsten til døde og efterladt i en koma. Redaktøren, Mikhail Beketov, måtte have et ben amputeret efter angrebet.

Tirsdagen aften blev også en af Ruslands mest aktive menneskeretsaktivister, Lev Ponomarjov, tæsket af tre ukendte gerningsmænd. Den 67-årige menneskeretsforkæmper har været en åbenmundet kritiker af højreradikale grupper, af magthaverne og af den hidtil frugtesløse efterforskning af mordet på Anna Politkovskaja.

Økonomisk smalhals og uenighed om Putin-regeringens krisestrategi udløste i weekenden demonstrationer i flere russiske byer.

Et par tusinde mennesker gik lørdag på gaden i Vladivostok, hvor forhøjelse af importafgifter for udenlandske biler har skabt en folkelig protestbevægelse, der har rettet sin vrede direkte mod landets magthavere. De største regerings-kritiske møder blev dog arrangeret af kommunistpartiet, der afholdt protester i over 20 byer, ifølge Kommersant. “Ingen kapitalisme - ingen krise” stod der på nogle deres bannere under demonstrationen i Moskva.

Det Putin-loyale parti, Forenet Rusland, svarede igen med talstærke demonstrationer i 32 russiske byer, størst i Moskva, hvor omkring 5.000 Putin-støtter samledes på Manegepladsen nær Kreml. “Folket - Medvedev - Putin. Sammen sejrer vi,” lød parolen her.

Den liberale opposition var til gengæld næsten fraværende. I Moskva demonstrerede to mindre grupper fra den Kreml-kritiske paraplyorganisation “Et andet Rusland”. Nogle af de under 100 demonstranter blev angrebet af ukendte maskerede gerningsmænd (artikel på russisk). Under en anden mindre demonstration blev lederen af det forbudte nationalbolsjevikiske parti, Eduard Limonov, anholdt.

• Den ofte Kreml-kritiske avis Kommersant har lavet et illustrativt kort over demonstrationerne.
• International Herald Tribune skriver om de faldende olieprisers betydning for Putins greb om magten (engelsk).
• Og her er hvad kommunistleder Sjuganov havde at sige (engelsk).

Weekendens demonstrationer understregede, at kommunistpartiet stadig er det største oppositionsparti. Krisen og den stigende arbejdsløshed har tilsyneladende gavnet partiet, der ønsker at nationalisere store dele af økonomien og genindføre sovjettidens socialpolitik. Partiet har desuden stor succes med at spille på nostalgien for sovjettiden, der er stærk især hos den ældre generation.

Den liberale opposition kritiserer kommunisterne for i realiteten at være i lommen på magthaverne, da partiet ofte har støttet Putin-regeringens forslag i det russiske parlament, Dumaen. På det seneste har kommunisterne dog stemt mod flere af regeringens krise-pakker især hvad angår økonomiske støtte til de store russiske virksomheder. Kommunisterne er det eneste oppositionsparti, der er tilbage i Dumaen.

Denne weekend var kommunistrene dog ikke ene om de røde faner. En gruppe tidligere sovjet-officerer samledes således nær monumentet for opstanden i 1905. De sagde nej til at flytte Lenin fra den Røde Plads, nej til reformer af hæren og nej til Vladimir Putin.

Krisetiderne er også kommet til Rusland, og det er i en af grundene til, at der var usædvanligt mange sure mennesker på gaden i weekenden. Det har jeg skrevet om her.

Af de mange demonstrationer var det igen Putin-kritikerne bag “De Ueniges March” (og den nydannede bevægelse Solidaritet), der blev velsignet med det uden sammenligning største politiopbud. Faktisk blokerede politiet fuldstændig Triumfpladsen, hvor demonstranterne forsøgte at samles. Myndighederne havde på forhånd forbudt demonstrationen på pladsen og henvist den til forstæderne.

Som det er ofte sker ved russiske oppositionsdemonstrationer blandede de Kreml-loyale kræfter sig også. Fra et af hustagene gik unge mænd i gang med at obstruere demonstrationen ved at spille en sørgemarch og vifte med et banner med den lidt kryptiske meddelelse “Slut med at vippe med båden” fra et hustag. De Kreml-loyale blev ikke stoppet af politiet.

Mens politiet arresterede omkring 90 af de oppositionelle, spredtes sms-rygtet sig om et nyt mødested. Til sidst mødtes omkring 100 Kreml-kritikere alligevel i den anden ende af byen, nær Paveletskaja-metroen. Man forstår godt, hvorfor mange mennesker synes det er lidt utaknemmeligt af være politisk aktiv i Rusland.

Men søndagens oppositionsdemo var langt fra de eneste protester, der fandt sted i weekenden.

Samme dag demonstrerede pensionerede generaler mod reformer af hæren. Flere blev anholdt i fuld uniform. Ret uhørt i et land, der normalt forguder sine veteraner.

Og fredag aften demonstrerede ultranationalisterne ved Tjistye Prudy foran statuen af Gribojedov. Nationalisterne tordnede også mod Kremls indskrænkninger af pressefriheden og forsamlingsfriheden - men selvfølgelig krydret med højlydte råb om “Rusland for russerne”. Ind i mellem gik der dog kludder i den kombinerede demokrati+ultranationalist-retorik. Det mest mindeværdige citat fra mødet var således dette: “Vi er ikke fascister! Fascisterne sidder i Kreml,” blev der råbt fra talerstolen. Herefter heilede flere af tilhørerne bifaldende. Hmm.

Kan vi så forvente flere optøjer?

Økonom og tidligere Jeltsin-rådgiver Jevgenij Gontmakher har i dette indlæg i avisen Vedomosti (her på engelsk) skrevet, at massefyringer i provinsen kan føre til massive optøjer, som dem, der ramte Novotjerkassk i 1962. Sådan noget har oppositionen længe sagt - eksempelvis tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, som jeg har interviewet her. Hidtil har det mest været ønsketænkning fra oppositionens side. Man skal i hvert fald aldrig undervurdere den politiske apati i Rusland - især ikke når det går godt i økonomien og folk får flere rubler på lommen, som de seneste otte år. Men det er en helt ny situationen, hvis massefyringerne virkelig tager fat. Dette website følger antallet af fyringer. Og dette følger antallet af protester.