Oppositionen kaldte det “Vredens dag”, men en del af vreden skyllede væk i lørdagens regnvejr, enorme politiopbud og “fredsaftaler” med myndighederne. Fremmødet til de regeringskritiske demonstrationer lørdag blev langt lavere end ventet.

Forventningerne var ellers skruet godt i vejret, efter en demonstration mod stigende priser og den lokale guvernør Georgij Boos samlede over 10.000 mennesker i Østersø-enklaven Kaliningrad i januar. Måske ikke mange mennesker efter vesteuropæiske forhold, men i Rusland er det den største demonstration i flere år. Og forud for dagen i går havde oppositionsgrupper i Kaliningrad lovet at samle 40.000 mennesker. Men så vågnede magthaverne. Og ret usædvanligt i Rusland gik Georgij Boos i dialog med oppositionslederen Konstantin Dorosjok (der sågar er blevet sammenlignet med den polske Solidaritetsleder Lech Walesa). Han indviljede i at aflyse demonstrationen til gengæld for løfter om, at magthaverne vil lytte til oppositionen.

Dermed var protesten pludselig reduceret til en væsentlig mindre forestilling, hvor folk kastede med mandariner.

I de største russiske byer samlede oppositionsdemonstrationerne typisk mellem 500 og tusind mennesker (oversigt her) og i Skt. Petersborg omkring 700, der blandt andet råbte “Putin på pension”. Politiet greb ikke ind. Det gjorde de til gengæld i Moskva, hvor oppositionsalliancen »Solidaritet« havde fået afslag på en ansøgning om at samles på den centrale Pusjkinplads og i stedet var blevet tildelt en mindre central plads. Alligevel mødte omkring 200 frem på Pusjkinpladsen for at markere den forfatningsmæssige forsamlingsfrihed.

»Ned med politistaten,« råbte demonstranter, der tændte romerlys midt i flokken af politifolk, journalister og pressefotografer. De blev straks overmandet af talstærke politistyrker, som stoppede dem ind i ventende salatfade. Ifølge radiostationen Ekho Moskvy blev i alt 60 anholdt.

Intet nyt, med andre ord.

Det mest interessante ved “Vredens dag” var således frem for alt de nye deltagere, som jeg skriver i dagens avis her.

Mindst 1000 fra Ruslands Bilistforening mødte op ved Moskvafloden lige over for regeringsbygningen for at protesterer mod den seneste række af skandaler i politiet, korrupte færdselsbetjente og stigende bilskatter. Også i flere andre byer var det bilisterforeningerne, der fik folk på gaden.

»Jeg er ligeglad med Putin, men jeg er ikke ligeglad med, at jeg skal betale for, at politiet kan leve fedt af bestikkelse og lovovertrædelser,« fortalte Jevgenij Kusnetsov, der var trukket i en vinterjakke med logoet for »Opel-klubben« i Moskva.

Jevgenij var blandt de omkring tusind bilejere, der var mødt frem for at protestere mod korrupte færdselsbetjente, stigende bilskatter og mod magthavere, som ikke lytter.

»Magthaverne er til for os – ikke omvendt,« råbte en taler fra scenen og udløste dagens største bifald.

Det var første gang Jevgenij var til demonstration, fortalte han mig. Og det så ud til at gælde for rigtig mange af deltagerne. De stod der med flag for Toyota-klubben i Moskva og Motorcyklisternes forening. Det burde jo ikke være noget opsigtsvækkende, men det er langt fra hverdagskost i det apatiske Rusland. Det lignede faktisk næsten et tilløb til et aktivt civilsamfund.

Frem for manglen på demokrati er det korruptionssager, nye vejskatter og højere afgifter på udenlandske biler for at støtte den hjemlige bilindustri, der fik bilejerne på barrikaderne.

»Kære Vladimir Putin, hvis du kan høre os. Hvis en (Lada, red.) Kalina er så dejlig, hvorfor kører du så ikke selv i en,« råbte bilejernes formand Sergej Kanajev over mod regeringsbygningen.

En journalist fra en regionalavis i Moskva-forstaden Khimki er død under mystiske omstændigheder. Sergei Protazanov blev i går indlagt på hospitalet efter at være blevet fundet livsløs i sit hjem. Han døde senere på hospitalet. Ifølge politiets foreløbige undersøgelse kan han være blevet forgiftet. Sergej Protazanov arbejdede for avisen Grazjdanskoje Soglasije,” der har trykt en række artikler om miljøsvineri og valgsvindel ved det seneste lokalvalg i Khimki.

Der er modstridende meldinger om omstændighederne ved hans død. Politikilder siger på baggrund af angivelige vidneudsagn fra familiemedlemmer, at Protazanov var begyndt at drikke, og at der blev fundet smertestillende medicin nær den bevidstløse journalist, skriver Radio Free Europe. Men Oleg Mitvol, en kendt tidligere ledende embedsmand fra Ruslands miljøagentur, er ikke i tvivl om, at dødsfaldet har forbindelse til de seneste anslag mod journalister i forstaden.

“Jeg tror ikke at en journalist fra ‘Grazjdanskoje Soglasije‘ – den eneste som endnu ikke er blevet angrebet – døde tilfældigt af et nervesammenbrud. Jeg tror ikke på den version”, siger han til Kommersant.

I november sidste år blev chefredaktøren for en anden avis i Khimki, Khimkinskaja Pravda, tæsket næsten til døde og efterladt i en koma. Redaktøren, Mikhail Beketov, måtte have et ben amputeret efter angrebet.

Tirsdagen aften blev også en af Ruslands mest aktive menneskeretsaktivister, Lev Ponomarjov, tæsket af tre ukendte gerningsmænd. Den 67-årige menneskeretsforkæmper har været en åbenmundet kritiker af højreradikale grupper, af magthaverne og af den hidtil frugtesløse efterforskning af mordet på Anna Politkovskaja.

Alle anklagede kunne torsdag forlade en russisk militærdomstol som frie mænd, efter den russiske anklagemyndighed led et ydmygende nederlag i sagen om mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja.

Juryen afgjorde enstemmigt, at to tjetjenske brødre, en eks-politibetjent og en tidligere FSB-agent, der var anklaget i en parallel sag, var uskyldige.

Anna Politkovskajas avis, Novaja Gaseta, kritiserede myndighedernes håndtering af sagen og kaldte det russiske retsystem for “et gigantisk korrupt apparat”, som man kan læse mere om her.


De frikendte var anklaget for meddelagtighed i mord. Politiet har ikke fundet manden, der trykkede på aftrækkeren eller de personer, som eventuelt bestilte mordet.

Over to år efter nedskydningen af Anna Politkovskaja er mordet dermed stadig uopklaret.

Reporters sans frontières og International Federation of Journalists har fordømt myndighedernes manglende retsforfølgelse af de skyldige.

Finanskrisen klarer tilsyneladende, hvad hverken byplanlæggere eller færdselsbetjente har været i stand til: At løsne en smule op for Moskvas trafikale forstoppelse.

Indbyggerne i den russiske hovedstad har de seneste år måtte vænne sig til at den ydre ringvej har forvandlet sig til en 100 kilometer lang trafikprop, hvor man snildt kan nå at stige ud og få en smøg, før myldretidstrafikken hoster sig endnu et par udsigtsløse meter frem. Selv besøgende i byen har – enten de ville eller ej – måtte stifte bekendtskab med ordet “probka” (пробка), når de på tredje time sad i taxaen på vej mod lufthavnen og et fly, de ligeså godt kunne have aflyst.

Men hjælpen er på vej. Den økonomise nedtur kan nu ikke kun aflæses på arbejdsløshedsstatistikken, men også direkte på Moskvas gader og stræder. Efter årevis med stadigt flere og større biler på gaderne, går det nu den anden vej, rapporterer newsmsk.

“I slutningen af januar og begyndelsen af februar er antallet af biler på vejene 10-20 procent mindre end i januar sidste år,” siger trafikanalytikeren Vladislav Borodin fra Yandex.probki, der driver et af de meste brugte digitale kort over trafikpropperne.

På enkelte strækninger er det endda 30-40 procent nedgang i trafikken, selvom der er flere biler i byen nu end for et år siden, melder trafikforskeren.

Ifølge trafikforskeren skyldes det ikke et pludseligt anfald af grøn samvittighed, men derimod den økonomiske afmatning. Således er også antallet af passagerer i byens marsjrutkaer (minibusser) er faldet markant, ligesom antallet af metropassagerer er faldet med 200.000 den seneste måned, oplyser en talsmand for metroen.

Østbloggen har dog endnu ikke kunnet iagttage nogen tilsvarende stigning i andelen af cyklister, der fortsat er nogenlunde på niveau med antallet af rumfærger og luftpudebiler på vejene.

Et af Østbloggens indsatsområder – metrohunde – er igen hyperaktuelt. Man kan læse den dybdeborende udredning om disse firbenede pendlere i avisen her. Samme sted kan finde kommentarer fra zoolog og etolog Andrej Neuronov, der har forsket i hundene i Moskvas undergrund.

Vi iler samtidig med at bringe billeder fra Mendelejevskaja-stationen i Moskva, hvor man finder mindesmærket for metrohunden “Maljtik”, der blev slået ihjel af en sindsforvirret kvinde for flere år siden. (Hele historien på russisk her.) Matjik var så populær, at passagerer og handlende samlede ind til hundestatuen, som nu er blevet lidt af en seværdighed. Da Østbloggen kom forbi sidst, lå en anden metrohund og sov ved siden af mindemærket.

Og herunder billetmanden Jevgenij, som åbent indrømmer, at han lukker metrohunde ind gennem betalingsanlægget, “selvom han egentlig ikke må”. Denne metro-dissident har Østbloggens fulde opbakning.

På det russiske internet kan man desuden finde vidnesbyrd om stor interesse for hundene i undergrunden. Blandt andet en del videomateriale. Herunder en smagsprøve:

Ikke min station, siger hunden:

Men her skal jeg af:

Læs mere om mandagens mord i Moskva:

Advokatmord spreder frygt blandt menneskeretsforkæmpere

Dobbeltmord på åben gade i Moskva

Herunder billeder fra mordstedet på Pretjistenka-gaden i det centrale Moskva som det så ud tirsdag eftermiddag.

Det endte i et dobbeltmord, da en ukendt gerningsmand mandag skød og dræbte en advokat og en journalist på åben gade i Moskva.

De dræbte er Stanislav Markelov, der har ført en af de mest omtalte sager om forbrydelser begået af russiske soldater under krigen i Tjetjenien, og Anastasia Baburova, journalist på oppositionsavisen Novaja Gazeta.

Stanislav Markelov var advokat for de efterladte til en 18-årig tjetjensk kvinde, der blev myrdet af en russisk officer. I 2000 blev officeren, Jurij Budanov, dømt ti års fængsel for mordet. For nyligt blev Budanov indstillet til løsladelse før tid, hvilket Markelov har kritiseret i skarpe vendinger.

Ifølge de foreløbige oplysninger var Markelov gerningsmandens primære offer. Markelov blev skudt i hovedet og døde på stedet. Den 25-årige journalist, der fulgtes med advokaten, blev også ramt af skud, muligvis fordi hun forsøgte at stoppe gerningsmanden. Hun døde få timer senere på hospitalet.

Anastasia Baburova var freelancejournalist for Novaja Gazeta og arbejdede især med de nationalistiske grupper som stof område, skriver RIA novosti.

De to var vej til metrostationen Krapotkinskaja, da de blev angrebet.

Mere info følger.

Moskva har ikke bare interessante menneskelige indbyggere. Dyrelivet i byen er om muligt endnu mere opsigtsvækkende.

I forgårs løb jeg eksempelvis på denne firbenede passager på Kievskaja metrostationen.

Jeg ved ikke, om han havde købt billet. Men han så ud til at nyde turen.

Selv respektable pelsklædte damer måtte se sig charmeret af metro-Fido.

Der er tale om en vaskeægte moskovitisk metrohund. Metrohundene er kort fortalt herreløse hunde, som venlige billetdamer på en god dag lukker indenfor på stationen. Så finder de ellers selv ned af rulletrapperne og ind i togene. De er et velkendt indslag nede i Moskvas undergrund, selvom de fortsat vækker opsigt. Se fx denne hjemmeside. Der kommer i øvrigt snart mere her på bloggen til alle metrohundeelskere. Stay tuned!

Krisetiderne er også kommet til Rusland, og det er i en af grundene til, at der var usædvanligt mange sure mennesker på gaden i weekenden. Det har jeg skrevet om her.

Af de mange demonstrationer var det igen Putin-kritikerne bag “De Ueniges March” (og den nydannede bevægelse Solidaritet), der blev velsignet med det uden sammenligning største politiopbud. Faktisk blokerede politiet fuldstændig Triumfpladsen, hvor demonstranterne forsøgte at samles. Myndighederne havde på forhånd forbudt demonstrationen på pladsen og henvist den til forstæderne.

Som det er ofte sker ved russiske oppositionsdemonstrationer blandede de Kreml-loyale kræfter sig også. Fra et af hustagene gik unge mænd i gang med at obstruere demonstrationen ved at spille en sørgemarch og vifte med et banner med den lidt kryptiske meddelelse “Slut med at vippe med båden” fra et hustag. De Kreml-loyale blev ikke stoppet af politiet.

Mens politiet arresterede omkring 90 af de oppositionelle, spredtes sms-rygtet sig om et nyt mødested. Til sidst mødtes omkring 100 Kreml-kritikere alligevel i den anden ende af byen, nær Paveletskaja-metroen. Man forstår godt, hvorfor mange mennesker synes det er lidt utaknemmeligt af være politisk aktiv i Rusland.

Men søndagens oppositionsdemo var langt fra de eneste protester, der fandt sted i weekenden.

Samme dag demonstrerede pensionerede generaler mod reformer af hæren. Flere blev anholdt i fuld uniform. Ret uhørt i et land, der normalt forguder sine veteraner.

Og fredag aften demonstrerede ultranationalisterne ved Tjistye Prudy foran statuen af Gribojedov. Nationalisterne tordnede også mod Kremls indskrænkninger af pressefriheden og forsamlingsfriheden – men selvfølgelig krydret med højlydte råb om “Rusland for russerne”. Ind i mellem gik der dog kludder i den kombinerede demokrati+ultranationalist-retorik. Det mest mindeværdige citat fra mødet var således dette: “Vi er ikke fascister! Fascisterne sidder i Kreml,” blev der råbt fra talerstolen. Herefter heilede flere af tilhørerne bifaldende. Hmm.

Kan vi så forvente flere optøjer?

Økonom og tidligere Jeltsin-rådgiver Jevgenij Gontmakher har i dette indlæg i avisen Vedomosti (her på engelsk) skrevet, at massefyringer i provinsen kan føre til massive optøjer, som dem, der ramte Novotjerkassk i 1962. Sådan noget har oppositionen længe sagt – eksempelvis tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, som jeg har interviewet her. Hidtil har det mest været ønsketænkning fra oppositionens side. Man skal i hvert fald aldrig undervurdere den politiske apati i Rusland – især ikke når det går godt i økonomien og folk får flere rubler på lommen, som de seneste otte år. Men det er en helt ny situationen, hvis massefyringerne virkelig tager fat. Dette website følger antallet af fyringer. Og dette følger antallet af protester.