Metrohund #2 – de firbenede pendlere
Et af Østbloggens indsatsområder – metrohunde – er igen hyperaktuelt. Man kan læse den dybdeborende udredning om disse firbenede pendlere i avisen her. Samme sted kan finde kommentarer fra zoolog og etolog Andrej Neuronov, der har forsket i hundene i Moskvas undergrund.
Vi iler samtidig med at bringe billeder fra Mendelejevskaja-stationen i Moskva, hvor man finder mindesmærket for metrohunden “Maljtik”, der blev slået ihjel af en sindsforvirret kvinde for flere år siden. (Hele historien på russisk her.) Matjik var så populær, at passagerer og handlende samlede ind til hundestatuen, som nu er blevet lidt af en seværdighed. Da Østbloggen kom forbi sidst, lå en anden metrohund og sov ved siden af mindemærket.

Og herunder billetmanden Jevgenij, som åbent indrømmer, at han lukker metrohunde ind gennem betalingsanlægget, “selvom han egentlig ikke må”. Denne metro-dissident har Østbloggens fulde opbakning.

På det russiske internet kan man desuden finde vidnesbyrd om stor interesse for hundene i undergrunden. Blandt andet en del videomateriale. Herunder en smagsprøve:
Ikke min station, siger hunden:
Men her skal jeg af:



Grazie 13:47 on 19. januar 2009 Permalink
Metro dogs are the only beings who make metro faces happy!
Jesper Gormsen 16:33 on 22. januar 2009 Permalink
Biologer har fulgt hundene. Det viser sig, at hundene ikke bevæger sig ned i metroen for at holde varmen. Nej, det bruger den som transportmiddel ligesom de (mindst) 9 millioner moskovitter, der dagligt benytter metroen. Bagefter tager de bussen …
For de russiskkyndige:
http://www.kp.ru/daily/23806/59798/