Hvor meget har Ruslands præsident på kontoen? Hvor mange biler har han i garagen? Og hvad tjener landets førstedame? De spørgsmål får russerne svar på i de nærmeste dage, lover præsident Dmitrij Medvedev. Han vil som den første russiske leder offentliggøre en “komplet opgørelse” over sin og sin families formue og indkomst. Det sker, ifølge præsidenten selv, for at sætte et eksempel i kampen mod korruptionen i Rusland.
“Jeg håber mit eksempel vil blive fulgt af andre embedsmænd,” siger han ifølge avisen Moskovskij Komsomolets.

Talsmænd for premierminister Vladimir Putin bekræfter, at også Putin og alle regeringens ministre vil indlevere en formueopgørelse. Det står dog ikke klart, om også disse oplysninger vil blive offentliggjort. Vladimir Putin har tidligere reageret vredt på beskyldninger om, at han skulle have private interesser i blandt andet olieindustrien.

Medvedev har forsøgt at profilere sig på kamp mod korruption og lovløshed i Rusland, siden han blev valgt som Vladimir Putins afløser i marts sidste år. Medvedev har kaldt Rusland et “lovløshedens land” og udnævnt korruption til en trussel mod den nationale sikkerhed.

Og der er nok at tage fat på. Den russiske statsanklager offentliggjorde i sidste måned statistik, som viste, at der blev rejst 280.000 korruptionssager sidste år. Det er dobbelt så mange som året før. Antallet af bestikkelsessager steg med 7,5 procent, sagde vicepremierminister Viktor Sjuvalov.

Ifølge Transparency International rangerer Rusland fortsat blandt de mest korrupte lande i verden. I organisationens 2008-rapport ligger Rusland som nummer 147 i verden i selskab med blandt andre Kenya, Syrien og Bangladesh.

Præsidentens formueopgørelse vil blive offentliggjort inden udgangen af måneden på Kremls hjemmeside.

I Rusland og Ukraine fejrer man nytår med gaver og en god lang ferie, der ofte varer et godt stykke hen forbi den ortodokse jul (7. januar). Men de seneste år er nye traditioner kommet til i denne glade højtid. En gaskrig for eksempel. For tredje år i træk skændes Ukraine og Rusland i disse dage om gammel gæld og energipriser – og for anden gang på tre år har russiske Gazprom også gjort alvor af truslerne og lukket og slukket for gassen til Ukraine.

Konkret udspiller konflikten sig mellem de to statskontrollerede selskaber Gazprom (ejes 51 pct af den russiske stat) og ukrainske Naftohaz. På sidelinjen står mellemhandlerselskabet RosUkrEnergo, som er indregistreret i Schweiz.

Denne konstruktion er vigtig at forstå. Konflikten har nemlig både et kommercielt og et ikke-kommercielt lag.

Det kommercielle udspiller sig mellem Gazprom og Naftohaz. Begge er aktieselskaber og blandt de største virksomheder i de to lande. Især Gazprom er med sit monopol på gaseksport fra Rusland helt afgørende for den russiske økonomi. Selskabet har altså kommercielle interesser, herunder at Ukraine 1) skal betale sine regninger til tiden og 2) ikke skal have særpriser, som det har været tradition siden Sovjets sammenbrud. Sidste år betalte Ukraine 170 dollar for 1000 m3 gas, mens EU-landene betalte mellem 400 og 500 dollar. (En del af denne rabat er dog bytte-bytte-købmand for lavere transitomkostninger). De seneste måneder har Ukraine været bagud med betalingen af regningerne i takt med at den globale finanskrise har fået statskassen til at springe læk. Derfor handler de konkrete forhandlinger om at blive enige om en ny gaspris og betalingen af den gamle gæld samt en ny pris for transit.

Men det er ikke det hele. Konflikten har nemlig også en række ikke-kommercielle lag. For det første bliver forretning uvægerligt politisk, når den involverer magthaverne. Og det gør den i gasbranchen i Rusland og Ukraine. Ruslands nuværende præsident, Dmitrij Medvedev, er tidligere bestyrelsesformand for Gazprom. Ukraines nuværende premierminister, Julia Timosjenko, har tilnavnet “gasprinsessen” og en lang fortid i gasindustrien.

Derfor kommer politiske gnidninger mellem de to lande uvægerligt til at spøge i forhandlingerne. Det gælder især Ruslands vrede over Ukraine tilnærmelse til NATO og angivelige støtte til Georgien under augustkrigen mellem Georgien og Rusland.

Dernæst hører hverken Ukraine eller Rusland til i Transparency Internationals superliga. Bogen “Gazprom – det nye russiske våben” (findes ikke på engelsk men kan fås på tysk) af de to russiske journalister, Mikhail Zygar and Valerij Panjusjkin beskæftiger sig kritisk med Gazprom og med mellemhandlerselskabet RosUkrEnergo. Meget lidt er offentligt kendt om RosUkrEnergo, udover at et Gazprom-datterselskab ejer 50 procent og to ukrainske forretningsmænd resten. En af dem er angiveligt den eftersøgte mafiagangster Semjon Mogilevitj. Ifølge bogen står det klart, at selskabet er en pengemaskine for de lyssky ejere, men at det er umuligt at dokumentere præcist, hvem der tjener på fiksfakserierne. Den ukrainske premierminister, Julia Timosjenko, har åbent sagt, at RosUkrEnergo er en “korrupt mellemhandler“, som toppolitikere i både Rusland og Ukraine holder hånden over.
Og i de kredse gives der sjældent nytårsgaver.

Læs mere:
Gazproms økonomi halter
Timosjenkos kamp mod RosUkrEnergo også på BBC
Gazproms udenrigspolitik