Finanskrisen klarer tilsyneladende, hvad hverken byplanlæggere eller færdselsbetjente har været i stand til: At løsne en smule op for Moskvas trafikale forstoppelse.

Indbyggerne i den russiske hovedstad har de seneste år måtte vænne sig til at den ydre ringvej har forvandlet sig til en 100 kilometer lang trafikprop, hvor man snildt kan nå at stige ud og få en smøg, før myldretidstrafikken hoster sig endnu et par udsigtsløse meter frem. Selv besøgende i byen har – enten de ville eller ej – måtte stifte bekendtskab med ordet “probka” (пробка), når de på tredje time sad i taxaen på vej mod lufthavnen og et fly, de ligeså godt kunne have aflyst.

Men hjælpen er på vej. Den økonomise nedtur kan nu ikke kun aflæses på arbejdsløshedsstatistikken, men også direkte på Moskvas gader og stræder. Efter årevis med stadigt flere og større biler på gaderne, går det nu den anden vej, rapporterer newsmsk.

“I slutningen af januar og begyndelsen af februar er antallet af biler på vejene 10-20 procent mindre end i januar sidste år,” siger trafikanalytikeren Vladislav Borodin fra Yandex.probki, der driver et af de meste brugte digitale kort over trafikpropperne.

På enkelte strækninger er det endda 30-40 procent nedgang i trafikken, selvom der er flere biler i byen nu end for et år siden, melder trafikforskeren.

Ifølge trafikforskeren skyldes det ikke et pludseligt anfald af grøn samvittighed, men derimod den økonomiske afmatning. Således er også antallet af passagerer i byens marsjrutkaer (minibusser) er faldet markant, ligesom antallet af metropassagerer er faldet med 200.000 den seneste måned, oplyser en talsmand for metroen.

Østbloggen har dog endnu ikke kunnet iagttage nogen tilsvarende stigning i andelen af cyklister, der fortsat er nogenlunde på niveau med antallet af rumfærger og luftpudebiler på vejene.

Økonomisk smalhals og uenighed om Putin-regeringens krisestrategi udløste i weekenden demonstrationer i flere russiske byer.

Et par tusinde mennesker gik lørdag på gaden i Vladivostok, hvor forhøjelse af importafgifter for udenlandske biler har skabt en folkelig protestbevægelse, der har rettet sin vrede direkte mod landets magthavere. De største regerings-kritiske møder blev dog arrangeret af kommunistpartiet, der afholdt protester i over 20 byer, ifølge Kommersant. “Ingen kapitalisme – ingen krise” stod der på nogle deres bannere under demonstrationen i Moskva.

Det Putin-loyale parti, Forenet Rusland, svarede igen med talstærke demonstrationer i 32 russiske byer, størst i Moskva, hvor omkring 5.000 Putin-støtter samledes på Manegepladsen nær Kreml. “Folket – Medvedev – Putin. Sammen sejrer vi,” lød parolen her.

Den liberale opposition var til gengæld næsten fraværende. I Moskva demonstrerede to mindre grupper fra den Kreml-kritiske paraplyorganisation “Et andet Rusland”. Nogle af de under 100 demonstranter blev angrebet af ukendte maskerede gerningsmænd (artikel på russisk). Under en anden mindre demonstration blev lederen af det forbudte nationalbolsjevikiske parti, Eduard Limonov, anholdt.

Weekendens demonstrationer understregede, at kommunistpartiet stadig er det største oppositionsparti. Krisen og den stigende arbejdsløshed har tilsyneladende gavnet partiet, der ønsker at nationalisere store dele af økonomien og genindføre sovjettidens socialpolitik. Partiet har desuden stor succes med at spille på nostalgien for sovjettiden, der er stærk især hos den ældre generation.

Den liberale opposition kritiserer kommunisterne for i realiteten at være i lommen på magthaverne, da partiet ofte har støttet Putin-regeringens forslag i det russiske parlament, Dumaen. På det seneste har kommunisterne dog stemt mod flere af regeringens krise-pakker især hvad angår økonomiske støtte til de store russiske virksomheder. Kommunisterne er det eneste oppositionsparti, der er tilbage i Dumaen.

Denne weekend var kommunistrene dog ikke ene om de røde faner. En gruppe tidligere sovjet-officerer samledes således nær monumentet for opstanden i 1905. De sagde nej til at flytte Lenin fra den Røde Plads, nej til reformer af hæren og nej til Vladimir Putin.

Ned. Ned. Ned. Det er kun gået en vej for den russiske rubel, siden finanskrisen for alvor bed sig fast i Rusland. Rubelkursen nu er den laveste i seks år ifølge Bloomberg, så man nu – som det fremgår af billedet – skal smække mere end 40 rubler i skranken for at få en enkelt euro.

Og hvad så, kunne man spørge? Jo, i Rusland tiltrækker emnet valutakurser sig for det første noget mere opmærksomhed end hos en gennemsnitlig dansker. Om ikke andet så fordi kurserne står og blinker festligt over vekselboderne overalt i de russiske byer.

Men interessen skyldes også dyrekøbte erfaringer. Enhver russer over 14 husker nedsmeltningen i 1998, hvor rublen røg ned under gulvbrædderne og tog pensionsopsparingen med sig i faldet.

I årevis var det derfor ganske almindeligt at få lønnen udbetalt i dollar, at købe hus i euro og at gemme en del af opsparingen i hård valuta under sofaen. Og det er det stadig, selvom den lange økonomiske optur siden 2000 ellers var begyndt at sende den udenlandske valuta på tilbagetog. Indtil for nyligt var russerne sågar begyndt at turde stole på den lunefulde rubel, der i flere år har viste sig overraskende stabil. I jubelåret 2007 blev den russiske regering endda så kæphøj, at den krævede, at myndigheder ikke længere måtte bruge ordet “dollar”. Det forslag viste sig dog i praksis umuligt at gennemføre.

Nu går det så ned ad bakke igen. Russerne veksler igen til hård valuta. Og selvom krisen foreløbigt slet ikke kan sammenlignes med 1998, så ser faldet ud til at fortsætte, i hvert fald indtil olieprisen igen går i vejret. For den russiske økonomi – og dermed rublen – følger olien med milimeterpræcision.

Det er altsammen træls for de, der får løn i rubler og betaler husleje i euro. Og vice versa. En bekendt af denne blogskribent fik således følgende alternative nytårshilsen:

“Må dine indtægter blive i euro og dine udgifter i rubler!”

Amen!

Links:
Gazeta.ru
Rubler og skrupler