Updates from februar, 2009 Toggle Comment Threads | Keyboard Shortcuts

  • Simon 15:02 on 2. February 2009 Permalink | Reply
    Tags: , Kommunister, , , Vladivostok   

    Krisen udløser russiske protester – kommunisterne viser flaget 

    Økonomisk smalhals og uenighed om Putin-regeringens krisestrategi udløste i weekenden demonstrationer i flere russiske byer.

    Et par tusinde mennesker gik lørdag på gaden i Vladivostok, hvor forhøjelse af importafgifter for udenlandske biler har skabt en folkelig protestbevægelse, der har rettet sin vrede direkte mod landets magthavere. De største regerings-kritiske møder blev dog arrangeret af kommunistpartiet, der afholdt protester i over 20 byer, ifølge Kommersant. “Ingen kapitalisme – ingen krise” stod der på nogle deres bannere under demonstrationen i Moskva.

    Det Putin-loyale parti, Forenet Rusland, svarede igen med talstærke demonstrationer i 32 russiske byer, størst i Moskva, hvor omkring 5.000 Putin-støtter samledes på Manegepladsen nær Kreml. “Folket – Medvedev – Putin. Sammen sejrer vi,” lød parolen her.

    Den liberale opposition var til gengæld næsten fraværende. I Moskva demonstrerede to mindre grupper fra den Kreml-kritiske paraplyorganisation “Et andet Rusland”. Nogle af de under 100 demonstranter blev angrebet af ukendte maskerede gerningsmænd (artikel på russisk). Under en anden mindre demonstration blev lederen af det forbudte nationalbolsjevikiske parti, Eduard Limonov, anholdt.

    Weekendens demonstrationer understregede, at kommunistpartiet stadig er det største oppositionsparti. Krisen og den stigende arbejdsløshed har tilsyneladende gavnet partiet, der ønsker at nationalisere store dele af økonomien og genindføre sovjettidens socialpolitik. Partiet har desuden stor succes med at spille på nostalgien for sovjettiden, der er stærk især hos den ældre generation.

    Den liberale opposition kritiserer kommunisterne for i realiteten at være i lommen på magthaverne, da partiet ofte har støttet Putin-regeringens forslag i det russiske parlament, Dumaen. På det seneste har kommunisterne dog stemt mod flere af regeringens krise-pakker især hvad angår økonomiske støtte til de store russiske virksomheder. Kommunisterne er det eneste oppositionsparti, der er tilbage i Dumaen.

    Denne weekend var kommunistrene dog ikke ene om de røde faner. En gruppe tidligere sovjet-officerer samledes således nær monumentet for opstanden i 1905. De sagde nej til at flytte Lenin fra den Røde Plads, nej til reformer af hæren og nej til Vladimir Putin.

     
  • Simon 15:42 on 30. January 2009 Permalink | Reply
    Tags: Akhmed Sakajev, Akhmed Zakayev, Ramsan Kadyrov, Ramzan Kadyrov, , Tjetjenien   

    Tjetjenien: Gamle fjender på talefod 

    I årevis kæmpede de på hver sin side under de blodige tjetjenske krige. Nu vil de sætte sig ned og tale sammen. Den tjetjenske oprørsleder Akhmed Sakajev, der er bosat i London, åbner i et interview med den russiske avis Kommersant op for dialog med den Moskva-tro præsident i Tjetjenien, Ramsan Kadyrov.

    “Vi har gentagne gange sagt, at vi er åbne over for dialog med alle parter herunder Ramsan Kadyrovs repræsentanter,” siger han til avisen.

    Også en repræsentant for den tjetjenske præsident erklærer sig i samme avis rede til at tale med oprørslederen.

    “Ramsan Kadyrov har gennem medierne bedt Sakajev om at vende tilbage og således støtte op om genopbygningen af den Tjetjenske republik”, siger Lema Gudajev, talsmand for Kadyrov.

    En tilnærmelse mellem de to er en bemærkelsesværdig udvikling efter to tjetjenske krige og flere års fortsat guerillakrig mellem oprører på den ene side og russiske soldater og Moskva-loyale tjetjenere på den anden side.

    De seneste år har Kadyrov styret Tjetjenien med jernhånd og mødt hård kritik blandt menneskeretsgrupper. Men samtidig er sikkerhedssituationen i Tjetjenien i hans regeringstid blevet bedre, ligesom genopbygningen efter de ødelæggende krige for alvor har taget fart. Der forekommer stadig sporadiske sammenstød med oprørsstyrkerne.

    Akhmed Sakajev er en af de eneste tilbageværende ledere fra den oprindelige, mere moderate, tjetjenske løsrivelsesbevægelse. I 2002 blev han centrum for en større diplomatisk fejde mellem Danmark og Rusland, da han besøgte Danmark for at deltage i den Tjetjenske Verdenskongres. Rusland krævede ham udleveret mistænkt for terror, men det blev afvist af en dansk dommer grundet manglende beviser. Herefter fortsatte Sakajev til Storbritannien, hvor han senere fik status som politisk flygtning.

    Der var i august i år rygter om en tilnærmelse mellem Kadyrov og Sakajev, hvilket Sakajev dog afviste.

    De tjetjenske oprørere er i dag splittet og Sakajev har langt fra samme indflydelse som tidligere. Sakajev brød i 2007 med den daværende oprørsleder, Doku Umarov, der slog ind på en stærkt islamistisk linje og gjorde skabelsen af et kaukasisk emirat i det sydlige Rusland til sit mål. Modsat kæmpede de tjetjenske oprører i første halvdel af 1990erne for en sekulær tjetjensk stat. De islamistisk indstillede er i dag langt i overtal blandt de tjetjenske oprørere i området.

    Det står dog ikke klart, hvordan Sakajev i givet fald skulle vende tilbage til Tjetjenien, som Kadyrovs talsmand angiveligt foreslår. Rusland kræver ham fortsat udleveret fra Storbritannien og retsforfulgt, hvilket Storbritannien afviser af frygt for, at han ikke vil få en fair retssag.

    Den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, er tilsyneladende heller ikke i humør til dialog. Så sent som i denne uge anklagede tjenesten Sakajev for at opbygge nye militante grupper i området (mere på russisk her).

    Læs mere om Tjetjenien

    Kampen om tjetjenernes hjerter

    Det faderløse Tjetjenien

    Kadyrov: Tjetjenien stærke mand strammer grebet

     
  • Simon 17:41 on 20. January 2009 Permalink | Reply
    Tags: , , , retsstat   

    Advokatmord skaber frygt blandt menneskeretsforkæmpere 

    Læs mere om mandagens mord i Moskva:

    Advokatmord spreder frygt blandt menneskeretsforkæmpere

    Dobbeltmord på åben gade i Moskva

    Herunder billeder fra mordstedet på Pretjistenka-gaden i det centrale Moskva som det så ud tirsdag eftermiddag.

     
  • Simon 23:06 on 19. January 2009 Permalink | Reply
    Tags: , ,   

    Advokat og journalist myrdet i Moskva 

    Det endte i et dobbeltmord, da en ukendt gerningsmand mandag skød og dræbte en advokat og en journalist på åben gade i Moskva.

    De dræbte er Stanislav Markelov, der har ført en af de mest omtalte sager om forbrydelser begået af russiske soldater under krigen i Tjetjenien, og Anastasia Baburova, journalist på oppositionsavisen Novaja Gazeta.

    Stanislav Markelov var advokat for de efterladte til en 18-årig tjetjensk kvinde, der blev myrdet af en russisk officer. I 2000 blev officeren, Jurij Budanov, dømt ti års fængsel for mordet. For nyligt blev Budanov indstillet til løsladelse før tid, hvilket Markelov har kritiseret i skarpe vendinger.

    Ifølge de foreløbige oplysninger var Markelov gerningsmandens primære offer. Markelov blev skudt i hovedet og døde på stedet. Den 25-årige journalist, der fulgtes med advokaten, blev også ramt af skud, muligvis fordi hun forsøgte at stoppe gerningsmanden. Hun døde få timer senere på hospitalet.

    Anastasia Baburova var freelancejournalist for Novaja Gazeta og arbejdede især med de nationalistiske grupper som stof område, skriver RIA novosti.

    De to var vej til metrostationen Krapotkinskaja, da de blev angrebet.

    Mere info følger.

     
  • Simon 11:54 on 12. January 2009 Permalink | Reply
    Tags: , , , ,   

    Europa er taber i gasstrid 

    Mens Rusland og Ukraine fortsat skændes om betingelserne for en genåbning af gashanerne, er det forbrugerne i Europa, der tager skraldet. Det nu seks døgn lange gasstop trækker især tænder ud i Serbien og Bosnien-Hercegovina, hvor gaslagrene var små. I Bulgarien holder skoler lukket for at spare på energien, og i Slovakiet vi regeringen – til nabolandenes store fortrydelse – genåbne et atomkraftværk.

    Disse krisetilstande står i skarp modsætning til Rusland og Ukraine, der begge har kortsigtede interesser i konflikten. For dem kommer konflikten ikke som en overraskelse. Ukraine har siden sommeren lagt gas på lager, så landet denne gang (modsat under krisen i 2006) har ressourcer til fleres måneders forbrug, selvom russerne lukker for gassen. I Ukraine spiller konflikten en hovedrolle i det indenrigspolitisk spil mellem præsident Viktor Jusjtjenko og premierminister Julia Timosjenko. Der skal være præsidentvalg om et år i Ukraine, og begge parter forsøger at score point og beskylde hinanden for at være hhv. korrupte og i lommen på Rusland.

    I Rusland har premierminister Vladimir Putin i månedsvis brokket sig over de faldende energipriser, som ifølge ham er uretfærdige. Den hårde russiske forhandlingsposition (hvor Rusland de seneste to uger har hævet priskravet til Ukraine fra 250 dollar per 1000 kubikmeter til 450 dollar) kan derfor skyldes et ønske om at presse energiprisen op. Samtidig er gaskonflikten det perfekte argument for at sætte turbo på Ruslands rørledningsprojekt gennem Østersøen “Nordstream”, som ellers har ligget underdrejet.

    Begge lande spiller naturligvis højt spil. Rusland er godt i gang med at ødelægge sin tilbageværende troværdighed som energipartner, mens Ukraine risikerer at forværre konsekvenserne af finanskrisen og endda at måtte sluge de nu endnu højere energipriser fra Rusland.

    Men de største tabere i konflikten er EU-landene. EU har udstillet sin sårbarhed og den mangel på diversificering af energikilderne, som kritikere i årevis har advaret om. Et EU-observationskorps ser ud til at blive løsningen på konflikten, men man kan spørge sig selv, hvorfor det ikke skete allerede for tre år siden, da den første russisk-ukraine gaskrig rasede.

    Links:
    Portræt af Gazprom
    EUs strategiske energieftersyn
    East European Gas Analysis

     
  • Simon 10:34 on 5. January 2009 Permalink | Reply
    Tags: , , , , ,   

    Mellemhandlere og gammelt nag: Gaskrigen mellem Rusland og Ukraine 

    I Rusland og Ukraine fejrer man nytår med gaver og en god lang ferie, der ofte varer et godt stykke hen forbi den ortodokse jul (7. januar). Men de seneste år er nye traditioner kommet til i denne glade højtid. En gaskrig for eksempel. For tredje år i træk skændes Ukraine og Rusland i disse dage om gammel gæld og energipriser – og for anden gang på tre år har russiske Gazprom også gjort alvor af truslerne og lukket og slukket for gassen til Ukraine.

    Konkret udspiller konflikten sig mellem de to statskontrollerede selskaber Gazprom (ejes 51 pct af den russiske stat) og ukrainske Naftohaz. På sidelinjen står mellemhandlerselskabet RosUkrEnergo, som er indregistreret i Schweiz.

    Denne konstruktion er vigtig at forstå. Konflikten har nemlig både et kommercielt og et ikke-kommercielt lag.

    Det kommercielle udspiller sig mellem Gazprom og Naftohaz. Begge er aktieselskaber og blandt de største virksomheder i de to lande. Især Gazprom er med sit monopol på gaseksport fra Rusland helt afgørende for den russiske økonomi. Selskabet har altså kommercielle interesser, herunder at Ukraine 1) skal betale sine regninger til tiden og 2) ikke skal have særpriser, som det har været tradition siden Sovjets sammenbrud. Sidste år betalte Ukraine 170 dollar for 1000 m3 gas, mens EU-landene betalte mellem 400 og 500 dollar. (En del af denne rabat er dog bytte-bytte-købmand for lavere transitomkostninger). De seneste måneder har Ukraine været bagud med betalingen af regningerne i takt med at den globale finanskrise har fået statskassen til at springe læk. Derfor handler de konkrete forhandlinger om at blive enige om en ny gaspris og betalingen af den gamle gæld samt en ny pris for transit.

    Men det er ikke det hele. Konflikten har nemlig også en række ikke-kommercielle lag. For det første bliver forretning uvægerligt politisk, når den involverer magthaverne. Og det gør den i gasbranchen i Rusland og Ukraine. Ruslands nuværende præsident, Dmitrij Medvedev, er tidligere bestyrelsesformand for Gazprom. Ukraines nuværende premierminister, Julia Timosjenko, har tilnavnet “gasprinsessen” og en lang fortid i gasindustrien.

    Derfor kommer politiske gnidninger mellem de to lande uvægerligt til at spøge i forhandlingerne. Det gælder især Ruslands vrede over Ukraine tilnærmelse til NATO og angivelige støtte til Georgien under augustkrigen mellem Georgien og Rusland.

    Dernæst hører hverken Ukraine eller Rusland til i Transparency Internationals superliga. Bogen “Gazprom – det nye russiske våben” (findes ikke på engelsk men kan fås på tysk) af de to russiske journalister, Mikhail Zygar and Valerij Panjusjkin beskæftiger sig kritisk med Gazprom og med mellemhandlerselskabet RosUkrEnergo. Meget lidt er offentligt kendt om RosUkrEnergo, udover at et Gazprom-datterselskab ejer 50 procent og to ukrainske forretningsmænd resten. En af dem er angiveligt den eftersøgte mafiagangster Semjon Mogilevitj. Ifølge bogen står det klart, at selskabet er en pengemaskine for de lyssky ejere, men at det er umuligt at dokumentere præcist, hvem der tjener på fiksfakserierne. Den ukrainske premierminister, Julia Timosjenko, har åbent sagt, at RosUkrEnergo er en “korrupt mellemhandler“, som toppolitikere i både Rusland og Ukraine holder hånden over.
    Og i de kredse gives der sjældent nytårsgaver.

    Læs mere:http://www.iht.com/articles/2008/12/30/business/30gazprom.php">
    Gazproms økonomi halter
    Timosjenkos kamp mod RosUkrEnergo også på BBC
    Gazproms udenrigspolitik

     
  • Simon 23:43 on 28. December 2008 Permalink | Reply
    Tags: Kultur, Sovjet-tiden, Stalin, Tsar-tiden   

    Stalin slået på stregen 

    Hvem er alle tiders største russer? Det spørgsmål har russisk tv brugt seks måneder og tretten tv-programmer på at overveje. I aftes blev spændingen så udløst, da den sidste og afgørende udgave af Ruslands Navn kørte over skærmen. Til manges lettelse blev vinderen ikke sovjetdiktatoren Josef Stalin, der dog kun var 5.000 tv-seerstemmer fra sejren. I stedet tilfaldt æren krigshelten Aleksander Nevskij. Prins Nevskij er mest kendt fra de drabelige sammenstød med invaderende tyske korsriddere og svenske hære i det 13. århundrede. Slaget på den frosne Peipus-sø blev udødeliggjort i Eisensteins filmklassisker fra 1938.

    Men lad se nærmere på hele listen over finalister og deres stemmetal:

    Aleksander Nevskij (Александр Невский) 524 575
    Pjotr Stolypin (П.А. Столыпин) 523 766
    Josef Stalin (И.В. Сталин) 519 071
    Aleksander Pusjkin (А.С. Пушкин) 516 608
    Peter den Store (Петр I) 448 857
    Vladimir Lenin (В.И. Ленин) 424 283
    Fjodor Dostojevskij (Ф.М. Достоевский) 348 634
    Aleksander Suvorov (А.В. Суворов) 329 028
    Dmitrij Mendelejev (Д.И. Менделеев) 306 520
    Ivan den Grusomme (Иван IV Грозный) 270 570
    Katarina den Store (Екатерина II) 152 306
    Aleksander 2. (Александр II) 134 622

    Ruslands Navn er inspireret af BBCs 100 Greatest Britons (hvor Winston Churchill løb af med sejren). Den russiske udgave har tiltrukket sig stor opmærksomhed, fordi den er vadet direkte ud i den altid sprængfarlige debat om landets identitet. Hvem er Ruslands helte? Hvilken periode i sin historie skal det moderne Rusland spejle sig i? I et land, der blev genfødt for bare 17 år siden, er det højaktuelle og højpolitiske spørgsmål.

    Josef Stalin har fra starten spøgt i showet. I de indledende runder lå han en overgang nummer ét efter en internetafstemning. Men de programansvarlige annullerede en million Stalin-stemmer, der angiveligt var et resultat af et hackerangreb. Senere blev tolv finalister udvalgt, og de fik hver en aften på russisk tv, hvor deres historiske rolle blev debatteret. Jeg har tidligere skrevet en klumme om Stalin-programmet, der blev sendt i oktober.

    Stalin endte på en tredjeplads, hvilket må siges at være godt gået af en mand, der er en af det 20. århundredes absolut største massemordere. Det er de fleste russere godt klar over. Men samtidig opfatter mange ham som manden, der reddede landet fra Hitlers hære under den Store Fædrelandskrig (Великая Отечественная война), som Anden Verdenskrig kendes i Rusland. Og netop sejren over nazisterne er stadig et omdrejningspunkt for en god del af selvforståelsen i Rusland (hvilket man kan forvisse sig om ved at besøge Moskva på sejrsdagen 9. maj – medbring høreværn). Derfor var det selvfølgelig en veteran fra krigen, den pensionerede general Valentin Varennikov, der på tv forsvarede Stalins minde. At Stalin så vandt krigen ved at drukne de tyske hære i sine egne soldaters blod, mens han organiserede deportionen af millioner af mennesker er i helteoptikken – tilsyneladende – mindre vigtigt. Og Stalins fjerdeplads kun 5.000 stemmer efter Nevskij (!) viser da også, at General Varinnikov har en stor del af befolkningen på sin side. Russerne er delt næsten 50-50, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt Stalin gjorde mest godt eller skidt viser meningsmålinger.

    Stalin som vinder ville imidlertid være for pinligt for Rusland både indadtil og udadtil. Det har de programansvarlige hele tiden været været klar over og har tydeligvis forsøgt at forhindre, at det skulle ske – blandt andet ved at give taletid til kritikere af Stalin og Lenin under tv-programmerne. Det ville se grimt ud i udlandet, hvor mange i forvejen beskylder Putin for at køre landet tilbage på sovjetsporet. Og indenrigspolitisk ville en sejr til en af de to sovjetledere kunne ses som en slags kapitulation over for kommunistpartiet (det største oppositionsparti), der stadig ved højtiderne bærer portrætter af Stalin og Lenin gennem gaderne. Samtidig ville det være mudret at kåre den georgisk-fødte Stalin til “Ruslands Navn” efter August-krigen mod netop Georgien.

    Russisk tv gør ikke noget, der strider mod magthavernes interesser. Og lige nu er Stalin og Lenin ikke de helte, som styret ønsker at promovere alt for meget (selvom de heller ikke ønsker at smække dem ude jf. en række nyere historiebøger, som nedspiller Stalin forbrydelser og fremhæver hans “organisatoriske talent”). I stedet har magthaverne længe haft et godt øje på den sene tsartid (under Aleksander III og Nikolaj II). Vladimir Putin har selv udtrykt beundring for reformpremierministeren Stolypin, der blev konkurrencens nummer to. Også det russiske underhus – Dumaen – gør meget ud af at føre sin historie tilbage til tsar-tidens parlamenter.

    Lidt svulstig nationalisme går magthaverne samtidig ikke afvejen for, og det afspejles netop i vinderen af konkurrencen, Aleksander Nevskij. Allerede Eisensteins film fra 1938 blev Aleksander Nevskij-skikkelsen politiseret og brugt til at forberede befolkningen på krig med Hitler-tyskland. Blandt andet derfor har han længe været et symbol for russiske patrioter. Tidligere i år blev hans gerninger støvet af med en dyrtproduceret actionfilm ved navn “Slaget ved Nevaen“. Aleksander Nevskij er desuden blevet helgenkåret af den ortodokse kirke blandt andet for at have bremset den katolske kirkes udbredelse.

    Nationalismen og krigsheltene har med Stalin og Nevskij sejret på plads nummer et og tre. De mindre krigeriske kræfter finder vi på plads nummer to og fire med Stolypin og Ruslands nationaldigter Aleksander Pusjkin. På point vinder generalerne, politikerne, diktatorerne og krigsheltene dermed 9-3 mod digterne og videnskabsmændene.

     
  • Simon 11:25 on 17. December 2008 Permalink | Reply
    Tags: , , ,   

    Optøjer på russisk 

    Krisetiderne er også kommet til Rusland, og det er i en af grundene til, at der var usædvanligt mange sure mennesker på gaden i weekenden. Det har jeg skrevet om her.

    Af de mange demonstrationer var det igen Putin-kritikerne bag “De Ueniges March” (og den nydannede bevægelse Solidaritet), der blev velsignet med det uden sammenligning største politiopbud. Faktisk blokerede politiet fuldstændig Triumfpladsen, hvor demonstranterne forsøgte at samles. Myndighederne havde på forhånd forbudt demonstrationen på pladsen og henvist den til forstæderne.

    Som det er ofte sker ved russiske oppositionsdemonstrationer blandede de Kreml-loyale kræfter sig også. Fra et af hustagene gik unge mænd i gang med at obstruere demonstrationen ved at spille en sørgemarch og vifte med et banner med den lidt kryptiske meddelelse “Slut med at vippe med båden” fra et hustag. De Kreml-loyale blev ikke stoppet af politiet.

    Mens politiet arresterede omkring 90 af de oppositionelle, spredtes sms-rygtet sig om et nyt mødested. Til sidst mødtes omkring 100 Kreml-kritikere alligevel i den anden ende af byen, nær Paveletskaja-metroen. Man forstår godt, hvorfor mange mennesker synes det er lidt utaknemmeligt af være politisk aktiv i Rusland.

    Men søndagens oppositionsdemo var langt fra de eneste protester, der fandt sted i weekenden.

    Samme dag demonstrerede pensionerede generaler mod reformer af hæren. Flere blev anholdt i fuld uniform. Ret uhørt i et land, der normalt forguder sine veteraner.

    Og fredag aften demonstrerede ultranationalisterne ved Tjistye Prudy foran statuen af Gribojedov. Nationalisterne tordnede også mod Kremls indskrænkninger af pressefriheden og forsamlingsfriheden – men selvfølgelig krydret med højlydte råb om “Rusland for russerne”. Ind i mellem gik der dog kludder i den kombinerede demokrati+ultranationalist-retorik. Det mest mindeværdige citat fra mødet var således dette: “Vi er ikke fascister! Fascisterne sidder i Kreml,” blev der råbt fra talerstolen. Herefter heilede flere af tilhørerne bifaldende. Hmm.

    Kan vi så forvente flere optøjer?

    Økonom og tidligere Jeltsin-rådgiver Jevgenij Gontmakher har i dette indlæg i avisen Vedomosti (her på engelsk) skrevet, at massefyringer i provinsen kan føre til massive optøjer, som dem, der ramte Novotjerkassk i 1962. Sådan noget har oppositionen længe sagt – eksempelvis tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, som jeg har interviewet her. Hidtil har det mest været ønsketænkning fra oppositionens side. Man skal i hvert fald aldrig undervurdere den politiske apati i Rusland – især ikke når det går godt i økonomien og folk får flere rubler på lommen, som de seneste otte år. Men det er en helt ny situationen, hvis massefyringerne virkelig tager fat. Dette website følger antallet af fyringer. Og dette følger antallet af protester.

     
    • Jelle 13:04 on 17. december 2008 Permalink

      Great blog!

c
compose new post
j
next post/next comment
k
previous post/previous comment
r
reply
e
edit
o
show/hide comments
t
go to top
l
go to login
h
show/hide help
shift + esc
cancel