Mystisk dødsfald og tæsk til 67-årig aktivist
En journalist fra en regionalavis i Moskva-forstaden Khimki er død under mystiske omstændigheder. Sergei Protazanov blev i går indlagt på hospitalet efter at være blevet fundet livsløs i sit hjem. Han døde senere på hospitalet. Ifølge politiets foreløbige undersøgelse kan han være blevet forgiftet. Sergej Protazanov arbejdede for avisen “Grazjdanskoje Soglasije,” der har trykt en række artikler om miljøsvineri og valgsvindel ved det seneste lokalvalg i Khimki.
Der er modstridende meldinger om omstændighederne ved hans død. Politikilder siger på baggrund af angivelige vidneudsagn fra familiemedlemmer, at Protazanov var begyndt at drikke, og at der blev fundet smertestillende medicin nær den bevidstløse journalist, skriver Radio Free Europe. Men Oleg Mitvol, en kendt tidligere ledende embedsmand fra Ruslands miljøagentur, er ikke i tvivl om, at dødsfaldet har forbindelse til de seneste anslag mod journalister i forstaden.
“Jeg tror ikke at en journalist fra ‘Grazjdanskoje Soglasije‘ – den eneste som endnu ikke er blevet angrebet – døde tilfældigt af et nervesammenbrud. Jeg tror ikke på den version”, siger han til Kommersant.
I november sidste år blev chefredaktøren for en anden avis i Khimki, Khimkinskaja Pravda, tæsket næsten til døde og efterladt i en koma. Redaktøren, Mikhail Beketov, måtte have et ben amputeret efter angrebet.
Tirsdagen aften blev også en af Ruslands mest aktive menneskeretsaktivister, Lev Ponomarjov, tæsket af tre ukendte gerningsmænd. Den 67-årige menneskeretsforkæmper har været en åbenmundet kritiker af højreradikale grupper, af magthaverne og af den hidtil frugtesløse efterforskning af mordet på Anna Politkovskaja.



Et ellers trivielt borgmestervalg i den russiske OL-by Sotji har udviklet sig til et 






