Ellers hvad med otte engelsktimer for en reparation af toilettet?

Krisetider får nye tanker til at gro frem i Rusland. Og gamle. For i dette tilfælde er ideen verdens ældste handelsform, bytteøkonomi. Men med lavvande i kassen og banker, der holder igen med kreditten, virker bytteriet pludselig ikke længere helt så arkaisk som indtil for nyligt.

Byttebaser er væltet frem på internettet, herunder Alisa og Rusbarter, hvorfra eksemplet med engelsktimerne og toilettet stammer. Også store virksomheder er med på dillen. I millionbyen Tjeljabinsk ringede et lokalt byttefirma for nyligt til en traktorfabrik og spurgte om det ikke kunne bytte sig til en traktor for 3,5 millioner rubler kondenseret mælk. Og jo, det kunne de da godt, skriver Moscow Times.

Foreløbigt udgør bytteriet kun en brøkdel af økonomien, mellem 2-3 procent. Det er stadig langt fra situationen i 1990erne, hvor nogle brancher gladeligt byttede sig til over halvdelen af deres varer, før tendensen døde ud i takt med den økonomiske vækstbølge i Rusland efter 1999. De fleste økonomer ser derfor bytteriets genkomst som et alvorligt krisetegn. Klaus Rohland, landeansvarlig for Rusland i Verdensbanken, fortalte mig i et interview, at virksomheder i Østtyskland under kommunismen ofte havde 1-2 ansatte, som udelukkende beskæftigede sig med byttehandel og med at forsøge at komme af med varer, som virksomheden havde fået i bytte andre steder fra. Et voldsomt spild af ressourcer, understregede han.

Men en af Ruslands første rigmænd, den kontroversielle iværksætter German Sterligov, ser alligevel muligheder i bytteriet. Jeg intereviewde ham i hans bjælkehytte uden for Moskva, hvor han fortalte om sin plan for at genoplive bytteøkonomien til en glorværdig fremtid. Han har investeret 15 mio euro i en database, der skal binde virksomheder sammen i et globalt digitalt netværk, hvor varer skifter hænder for andre varer, hvorved brugen af penge minimeres. Foreløbigt har han åbnet lokalafdelinger i 49 byer. Men ikke nok med det. Han vil også lokke arbejdsløse russere til at flytte ud på landet. Her skal de passe høns og hugge brænde og lære at skabe værdier med hænderne, sådan som Sterligov selv har gjort det. Lyder det altså fra bytteøkonomiens russiske gudfader.

Kan Rusland reformeres under de nuværende magthavere? Ja, har landets præsident, Dmitrij Medvedev, forsøgt at overbevise verden om den seneste uge.

Tre symbolske optrædener blev brugt til at understrege den pointe.

  • Medvedev valgte sidste mandag at give sit første større interview med russisk presse til oppositionsavisen Novaja Gaseta. Medvedevs pressefolk understregede, at han gjorde for at give  “moralsk støtte” efter mordet på flere af avisens journalister, herunder Anastasia Baburova i januar og Anna Politkovskaja i 2006. Putin har aldrig ladet sig interviewe af den Kreml-kritiske avis og da slet ikke givet “moralsk støtte” til den. Han har tværtimod talt nedladende om Anna Politkovskaja.
  • Tirsdag mødte Medvedev op i tænketanken INSOR, hvor han har samlet sig nogle fortrinsvis liberale rådgivere, der gentagne gange har kritiseret regeringen (der ledes af premierminister Vladimir Putin) og opfordret til yderligere demokratisering af Rusland. En af tænketankens medlemmer, Jevgenij Gontmakher, har tidligere fået embedsværket til at true ham med ekstremismeanklager, efter han skrev, at den økonomiske krise kan udløse voldsom social uro. Nogle iagttagere så således en moralsk opbakning i det faktum, at Medvedev selv mødte op i tænketanken frem for at indkalde eksperterne til Kreml.
  • Onsdag mødtes Medvedev med en række NGOer, herunder menneskeretsgrupper, hvor han medgav, at organisationerne har svært ved at arbejde og kritiserede den stramme lovgivning, som Putin indførte i 2006 for at kontrollere græsrodsbevægelser. “Et betydeligt antal embedsmænd – hvilket er farligt – har fået den opfattelse, at NGO’er er fjender af staten, som bør konfronteres for at forhindre en eller anden sygdom i at trænge ind og underminere vores orden,” sagde Medvedev. Udtalelsen står i skarp modsætning til Putins kritiske linje over for NGOer, som han ofte har anklaget for at arbejde i fremmede staters interesser. Medvedev efterlyste også mere politisk konkurrence: “Der skal være politisk konkurrence, det er uerstatteligt”, lød det fra Medvedev.

Om forskellen mellem Putin og Medvedev er stilistisk eller essentiel, det skændes kommentatorerne om. På det udenrigspolitiske område har der hidtil ikke vist sig nogen betydelige forskelle at spore overhovedet. Men indenrigspolitisk findes en vis uenighed i det selvudnævnte “tandemstyre”, påpeger kommentatoren Vitalij Portnikov. Han kalder det endda en myte, at Putin er Medvedevs læremester. De to arbejdede begge i Skt. Petersborg bystyre i 1990erne. Putin efter en årelang karriere i KGB, Medvedev som jurist.

Den liberale kommentator, Vladimir Milov, er mere dyster. Han mener Medvedevs dansetrin er spil for galleriet og at der “ikke er basis for seriøse ændringer i den regerende klans politik,” skriver han.

Fra NATO til Kreml? Måske ikke den mest trafikerede karrierevej men ikke desto mindre det tilbud, der i aftes blev præsenteret i æteren på radiostationen Ekho Moskvy. Stationen kastede sig frygtløst ind i den betændte debat om statsministerens fremtid og spurgte lytterne, om de ønsker “sådan en person” som Anders Fogh Rasmussen til at regere Rusland. Og jo tak, det ville 55 procent af lytterne da gerne! 37 procent sagde nej tak til Fogh. 1480 lyttere har foreløbigt stemt.

Ekho Moskvy er kendt for at gå til vaflerne med fantasifulde afstemninger. En anden nyere afstemning handler om, hvorvidt den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, (som Anders Fogh altså ifølge lytterne er velkommen til at afløse) personlig skal deltage i comedy-programmer på tv. Det mener 61 procent, at han skal, mens 37 procent er imod.

Længe leve lytter-demokratiet.

En journalist fra en regionalavis i Moskva-forstaden Khimki er død under mystiske omstændigheder. Sergei Protazanov blev i går indlagt på hospitalet efter at være blevet fundet livsløs i sit hjem. Han døde senere på hospitalet. Ifølge politiets foreløbige undersøgelse kan han være blevet forgiftet. Sergej Protazanov arbejdede for avisen Grazjdanskoje Soglasije,” der har trykt en række artikler om miljøsvineri og valgsvindel ved det seneste lokalvalg i Khimki.

Der er modstridende meldinger om omstændighederne ved hans død. Politikilder siger på baggrund af angivelige vidneudsagn fra familiemedlemmer, at Protazanov var begyndt at drikke, og at der blev fundet smertestillende medicin nær den bevidstløse journalist, skriver Radio Free Europe. Men Oleg Mitvol, en kendt tidligere ledende embedsmand fra Ruslands miljøagentur, er ikke i tvivl om, at dødsfaldet har forbindelse til de seneste anslag mod journalister i forstaden.

“Jeg tror ikke at en journalist fra ‘Grazjdanskoje Soglasije‘ – den eneste som endnu ikke er blevet angrebet – døde tilfældigt af et nervesammenbrud. Jeg tror ikke på den version”, siger han til Kommersant.

I november sidste år blev chefredaktøren for en anden avis i Khimki, Khimkinskaja Pravda, tæsket næsten til døde og efterladt i en koma. Redaktøren, Mikhail Beketov, måtte have et ben amputeret efter angrebet.

Tirsdagen aften blev også en af Ruslands mest aktive menneskeretsaktivister, Lev Ponomarjov, tæsket af tre ukendte gerningsmænd. Den 67-årige menneskeretsforkæmper har været en åbenmundet kritiker af højreradikale grupper, af magthaverne og af den hidtil frugtesløse efterforskning af mordet på Anna Politkovskaja.


Det lyder måske som en aprilsnar, men det er chokerende realiteter: Lenin har været udsat for et attentat, der har efterladt ham uden bagparti. Det har jeg skrevet mere om i avisen her.

Seneste nye i sagen er, at Lenin er så hårdt medtaget, at hele bronzestatuen midlertidigt må pilles ned. Den er simpelthen er i fare for at kollapse, når bagen ikke længere holder sammen på det 10 meter høje monument foran Finlandsbanegården i Skt. Petersborg.

Statuen er rejst i 1920erne og overlevede blandt andet Leningrads belejring.

I en pressemeddelese fra Skt. Petersborgs kulturforvaltning citeres lederen af byens skulptur-museum dog for at sige, at skaderne ikke er “fatale“, og at statuen vil blive genopstillet samme sted, når den er blevet restaureret.

Det er fortsat uvist, hvem der står bag attentatet mod sovjetlederens bagparti. Det er dog ikke første gang Lenin-statuer har været udsat for hærværk og bombesprængninger, som jeg skriver mere om her. Der har sågar været eksempler på fantisifuld spraymaling af Lenin.

Læs mere på newsru og hos Komsomolskaja Pravda, der også har en video fra gerningsstedet.