I Sovjetunionen skulle ingen snydes for en mærkedag. Jernbanearbejderne blev fejret første søndag i august, skolelærerne 5. oktober og de heltmodige kosmonauter 12. april. Og sådan er det til en vis grad stadigvæk i det genfødte Rusland.

Det vil man bemærke, hvis man besøger Rusland i dag, 23. februar, hvor landet slår sig løs på “Dagen for Fædrelandets Beskyttere” (День защитника Отечества). Der bliver militærparader. Der bliver nedlagt kranse ved den evige flamme og for foden af statuer af generaler højt til hest. Og der bliver drukket en flaske eller fem. For sådan fejrer man nu engang de væbnede styrker. Datoen markerer dagen, hvor den Røde Hær i 1918 indkaldte hobevis af soldater til at kæmpe i borgerkrigen.

Den slags traditioner hænger ved. Og også i det moderne Rusland holder man fast i markeringen af dette vendepunkt for bolsjevikkerne. Hos Østbloggens lokale vaskemaskineforhandler har man i ugevis reklamet for denne smukke helligdag, som det kan ses på billedet.

Men ingen skal som sagt snydes for en mærkedag! Heller ikke dem, som eventuelt ikke er soldater. Så i tolerancens navn er dagen i praksis blevet udvidet til at være en slags “mandedag”. 23. februar er simpelthen blevet et maskulint modstykke til 8. marts, kvindernes internationale kampdag. Denne dag skal drenge og mænd have gaver og hyldes efter fortjeneste. Sådan foregik det allerede i sovjettiden. For eksempel i skolen, hvor pigerne gav drengene en lille gave, fordi de jo engang skulle vokse op og forsvare fædrelandet.

Dette lighedstegn mellem mand og kriger kan man så fundere lidt over. Men lad det være sagt med det samme, at det nuværende russiske styre ikke ligefrem har tonet det ned. I 2002 blev dagen således opgraderet fra blot og bart en mærkedag til en fuldfed helligdag, hvor alle har fri (også kvinder og pacifister).

Men er mandedagen i virkeligheden en sammensværgelse? Den holdning er blevet fremført over for Østbloggen af visse repræsentanter for det kvindelige køn. For hvorfor ligger mændenes mærkedag før kvindernes? Fordi det dermed bliver umuligt for kvinderne at give mændene dårlige gaver, hvis de da ikke vil have igen med samme mønt 8. marts.

Et snedigt træk af den Røde Hær.

Alle anklagede kunne torsdag forlade en russisk militærdomstol som frie mænd, efter den russiske anklagemyndighed led et ydmygende nederlag i sagen om mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja.

Juryen afgjorde enstemmigt, at to tjetjenske brødre, en eks-politibetjent og en tidligere FSB-agent, der var anklaget i en parallel sag, var uskyldige.

Anna Politkovskajas avis, Novaja Gaseta, kritiserede myndighedernes håndtering af sagen og kaldte det russiske retsystem for “et gigantisk korrupt apparat”, som man kan læse mere om her.


De frikendte var anklaget for meddelagtighed i mord. Politiet har ikke fundet manden, der trykkede på aftrækkeren eller de personer, som eventuelt bestilte mordet.

Over to år efter nedskydningen af Anna Politkovskaja er mordet dermed stadig uopklaret.

Reporters sans frontières og International Federation of Journalists har fordømt myndighedernes manglende retsforfølgelse af de skyldige.

Finanskrisen klarer tilsyneladende, hvad hverken byplanlæggere eller færdselsbetjente har været i stand til: At løsne en smule op for Moskvas trafikale forstoppelse.

Indbyggerne i den russiske hovedstad har de seneste år måtte vænne sig til at den ydre ringvej har forvandlet sig til en 100 kilometer lang trafikprop, hvor man snildt kan nå at stige ud og få en smøg, før myldretidstrafikken hoster sig endnu et par udsigtsløse meter frem. Selv besøgende i byen har – enten de ville eller ej – måtte stifte bekendtskab med ordet “probka” (пробка), når de på tredje time sad i taxaen på vej mod lufthavnen og et fly, de ligeså godt kunne have aflyst.

Men hjælpen er på vej. Den økonomise nedtur kan nu ikke kun aflæses på arbejdsløshedsstatistikken, men også direkte på Moskvas gader og stræder. Efter årevis med stadigt flere og større biler på gaderne, går det nu den anden vej, rapporterer newsmsk.

“I slutningen af januar og begyndelsen af februar er antallet af biler på vejene 10-20 procent mindre end i januar sidste år,” siger trafikanalytikeren Vladislav Borodin fra Yandex.probki, der driver et af de meste brugte digitale kort over trafikpropperne.

På enkelte strækninger er det endda 30-40 procent nedgang i trafikken, selvom der er flere biler i byen nu end for et år siden, melder trafikforskeren.

Ifølge trafikforskeren skyldes det ikke et pludseligt anfald af grøn samvittighed, men derimod den økonomiske afmatning. Således er også antallet af passagerer i byens marsjrutkaer (minibusser) er faldet markant, ligesom antallet af metropassagerer er faldet med 200.000 den seneste måned, oplyser en talsmand for metroen.

Østbloggen har dog endnu ikke kunnet iagttage nogen tilsvarende stigning i andelen af cyklister, der fortsat er nogenlunde på niveau med antallet af rumfærger og luftpudebiler på vejene.

Vladimir Putin tog sig en pause fra den økonomiske krise og festede under en privatkoncert til Abba-hits som “Mama Mia”, “Dancing Queen” og “Money, Money, Money”. Det skriver hele nyhedsorglet: nyhedsbureauerne (AP, AFP), Moskva-avisen Moscow Times og to britiske aviser The Times og The Daily Telegraph.

Russerne har dog kun i små dryp fået serveret den rygende varme historie om premierministerens hemmelige diskoliv. Efter Putins talsmand skråsikkert afviste oplysningerne over for de vestlige nyhedsbureauer, har de etablerede russisk-sprogede medier nemlig valgt at ignorere dansedebatten – og dermed forvise den til blog-fora og netmedier.

Det er eller ingen ringere end ABBA-kopibandet Bjorn Again, der er kilde til den festlige historie, som samtidig giver et interessant indblik i den russiske elites musiksmag. I januar blev de australske ABBA-kloner således ringet op af Kreml og hyret til en privatkoncert formedelst 20.000 britiske pund, skriver Moscow Times. Den 22. januar spillede gruppen angiveligt i et statsejet palæ ved Valdaj-søen vest for Moskva, ifølge bandets manager. Blandt gæsterne var Ruslands judo-praktiserende premierminister, Vladimir Putin, og en lille håndfuld tilhørere, der alle dansede med armene i vejret og klappede til musikken, fortæller en af sangerinderne.

“Hr. Putin nød virkelig koncerten, han råbte “Bravo” og klappede sammen med de andre,” siger Aileen McLaughlin til The Times.

Under koncerten blev bandet bevogtet af bodyguards og de celebre publikummer var delvist skjult bag et halvgennemsigtigt gardin. Alligevel hævder sangerinden, at hun var sikker på, det var Putin selv, der var åbenlyst boogiehumør på tilskuerrækkerne.

“Det var fuldstændig åbenlyst, hvor Hr. Putin sad,” siger Aileen McLaughlin, der optræder som gruppens blonde Agnetha, til AFP.

Men det er løgn og ondsindede diskobagvaskelse, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

“Jeg kan fortælle Dem officielt og helt sikkert, at Vladimir Putin aldrig deltog i en sådan koncert. Han var der ikke,” siger Peskov til AFP.

Efter den afvisning rørte de russiske aviser ikke ved historien. Den kunne jo vise sig at være sprængfarlig ligesom den – i øvrigt fejlagtige – sladderhistorie om Putins skilsmisse og efterfølgende ægteskab med en tidligere gymnast. Bladet Moskovskij Korrespondent, der bragte de rygter til torvs, er nu lukket.

Det ville dog ikke være første gang russiske magthavere tager for sig af livemusikkens glæder. Sidste år spillede Deep Purple guitaristen Joe Lynn Turner en privat koncert for den nuværende præsident Dmitrij Medvedev, der er kendt som en mangeårig fan af det britiske band.

Russiske forretningsfolk er også kendt for at spendere benhårdt på underholdning. George Michael, Jennifer Lopez og Christina Aguilera er alle blevet hyret til private koncerter hos forskellige oligarker, ifølge russiske medier.

Og selvom historien om danse-Putin ikke har spredt sig på papir, har den turneret flittigt på det russiske internet. Først fra den populære side inopressa.ru, hvor udenlandske artikler om Rusland systematisk oversættes. Derfra er historien dryppet ned i blogosfæren, hvor den har udløst 1800 blogkommentarer.

At der gemmer sig en diskodanser i den judo-trænede Putin, vil hans talsmand, Dmitrij Peskov, da heller ikke afvise.

“Jeg er ikke i tvivl om, at han kan lide noget af ABBAs musik,” siger Peskov til Moscow Times.

Danse-Putins påståede playlist ifølge The Times
Arrival
Waterloo
Gimme, Gimme, Gimme (A Man after Midnight)
Super Trouper
Honey Honey
Knowing Me, Knowing You
Ring Ring
Fernando
Voulez-Vous
Lay All Your Love on Me
Money, Money, Money
Take a Chance on Me
Mamma Mia
Dancing Queen
Thank You for the Music

Det var aftalen, der igen fik gassen til at flyde til Europa. Men den var hemmelig.

Hverken Ukraine eller Rusland ville oplyse noget om detaljerne i det forlig de to lande indgik i en sen nattetime i januar, efter en over to uger lang afbrydelse – den alvorligste nogensinde – af den russiske gasforsyning til Europa.

Men nu har den ukrainske avis Ukrajinska Pravda offentliggjort hele aftalens tekst. Kyiv Post bringer en engelsk oversættelse (her første og anden del).

Ukraines to politiske rivaler, premierminister Julia Timosjenko og præsident Viktor Jusjtjenko, skændes nu højlydt om, hvorvidt aftalen er god nok. Jusjtjenko, der er stærkt bagud i meningsmålingerne, beskylder Timosjenko for at have solgt ud til Rusland, mens EU-landene forsøger at presse Jusjtjenko til at love at respektere aftalen, så Europas gasforsyning ikke igen kommer i fare.

Den russiske bank Alfa Bank giver imidlertid Jusjtjenko delvist ret. Ifølge en rapport fra banken med titlen “We have a winner” er aftalen fordelagtig for Gazprom, der står til at tjene godt på den nye prisformular på trods af nedslag i prisen i den første periode af den 10 år lange aftale. Ukraine kan endda i perioder komme til at betale mere for gassen end de europæiske lande, efter de seneste år at have fået gassen op mod 50 procent billigere, skriver banken. Spørgsmålet er mere, om det kriseramte Ukraine vil være i stand til at betale. Banken skriver følgende: (Jeg kan desværre ikke linke til rapporten, da den ikke ligger online).

The new export and transit agreements with Ukraine are very
lucrative for Gazprom. Ukrainian sales in 2010 will quickly
become Gazprom’s most profitable, yielding ~$40/mcm more
than European sales. Unfortunately, the agreements may not
stand, as a) Ukraine may well not be able to afford the agreed-
to prices; and b) with snap elections threatening, bitter
political battles have already erupted around the contracts.

Ukrajinska Pravda, der fik fingre i den hemmelige aftale, er i øvrigt den samme avis, hvor den ukrainske journalist Georgij Gongadze arbejdede, indtil han i 2000 blev kidnappet og senere fundet halshugget i en skov i Ukraine.

Økonomisk smalhals og uenighed om Putin-regeringens krisestrategi udløste i weekenden demonstrationer i flere russiske byer.

Et par tusinde mennesker gik lørdag på gaden i Vladivostok, hvor forhøjelse af importafgifter for udenlandske biler har skabt en folkelig protestbevægelse, der har rettet sin vrede direkte mod landets magthavere. De største regerings-kritiske møder blev dog arrangeret af kommunistpartiet, der afholdt protester i over 20 byer, ifølge Kommersant. “Ingen kapitalisme – ingen krise” stod der på nogle deres bannere under demonstrationen i Moskva.

Det Putin-loyale parti, Forenet Rusland, svarede igen med talstærke demonstrationer i 32 russiske byer, størst i Moskva, hvor omkring 5.000 Putin-støtter samledes på Manegepladsen nær Kreml. “Folket – Medvedev – Putin. Sammen sejrer vi,” lød parolen her.

Den liberale opposition var til gengæld næsten fraværende. I Moskva demonstrerede to mindre grupper fra den Kreml-kritiske paraplyorganisation “Et andet Rusland”. Nogle af de under 100 demonstranter blev angrebet af ukendte maskerede gerningsmænd (artikel på russisk). Under en anden mindre demonstration blev lederen af det forbudte nationalbolsjevikiske parti, Eduard Limonov, anholdt.

Weekendens demonstrationer understregede, at kommunistpartiet stadig er det største oppositionsparti. Krisen og den stigende arbejdsløshed har tilsyneladende gavnet partiet, der ønsker at nationalisere store dele af økonomien og genindføre sovjettidens socialpolitik. Partiet har desuden stor succes med at spille på nostalgien for sovjettiden, der er stærk især hos den ældre generation.

Den liberale opposition kritiserer kommunisterne for i realiteten at være i lommen på magthaverne, da partiet ofte har støttet Putin-regeringens forslag i det russiske parlament, Dumaen. På det seneste har kommunisterne dog stemt mod flere af regeringens krise-pakker især hvad angår økonomiske støtte til de store russiske virksomheder. Kommunisterne er det eneste oppositionsparti, der er tilbage i Dumaen.

Denne weekend var kommunistrene dog ikke ene om de røde faner. En gruppe tidligere sovjet-officerer samledes således nær monumentet for opstanden i 1905. De sagde nej til at flytte Lenin fra den Røde Plads, nej til reformer af hæren og nej til Vladimir Putin.